Talentudvikling - en god og nødvendig investering
I tider med stort fokus på omkostninger vælges investeringer med omhu - og med rette. Vi ser en tendens til og behov for, at virksomheder satser på at 'føde' og udvikle egne talenter.
Leder- og talentudvikling hos Career Coach tager udgangspunkt i din virksomheds aktuelle og konkrete forretningsbehov og hjælper med at frigøre det talent, din virksomhed allerede rummer. Og det skaber resultater på bundlinjen. Vi udfører resultatmålinger ud fra KPI'er, som vi i fællesskab har fastlagt.
Career Coach rådgiver, udvikler og gennemfører skræddersyede udviklingsprogrammer:
Talentudvikling
Career Coach hjælper med at klæde dine talenter på til at finde frem til det, de brænder og har talent for og som samtidig understøtter virksomhedens mål og forretning. Det er en kreativ udvikling, der skaber innovation i virksomheden. Virksomhedens rolle er at skabe grobund for kreativitet og lade talenterne finde vejen til målet.
"Hvis innovation skal have frit løb, skal vi udfordre de ting, vi tager for givet".
Citat: innovationsekspert Ken Robinson.
Personlige ambitioner og talenter sættes i spil og sammenholdes med din virksomheds udfordringer og målsætninger. Vi udfordrer vanetænkning og arbejder os ind til kernen for motivation, der sætter potentialet i spil.
Coaching af ledere og specialister
Coaching er en intensiv proces og et professionelt partnerskab mellem coach og medarbejder. Coachingprocessen skaber bevidsthed og opmærksomhed, og vi støtter medarbejderen i at udvikle og indfri de fælles definerede mål. Medarbejderen får redskaber til at skabe overblik og overskud gennem bedre planlægning og handlekraft og kan derved mere effektivt prioritere og tilrettelægge sin hverdag.
Career Coach sætter skub i den enkelte leders personlige udvikling ved at udfordre lederens mentale strategier, meninger og forretningsperspektiver. Resultatet bliver målbart, når lederen får indblik i eget afsæt i form af egne styrker og svagheder. Denne indsigt er udgangspunktet for at skabe resultater, opbygge personlige relationer, håndtere stress og udvikle egne kompentencer - til gavn for virksomheden og lederen selv.