
Fra underskud til overskud
Ifølge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stressramte medarbejdere medfører store økonomiske og menneskelige omkostninger.
Balancecoaching eller stresscoaching hos Career Coach forebygger stress, sygdom og udbrændthed - og er en effektiv coachingproces til at hjælpe dine medarbejdere og virksomheden videre, når skaden er sket.
Career Coach støtter og faciliterer adfærdsændringer, der kan vende ressourceunderskud til overskud. Vi hjælper med at afdække årsager til ressourceunderskud og sikrer, at den enkelte medarbejder har indsigt i krav, roller, relationer og værdier. I fællesskab iværksætter vi mentale strategier samt personlige mål og handlingsplaner. En medarbejder med ressourceoverskud er kendetegnende ved:
- Ansvarlighed
- Balance
- Arbejdsglæde
- Overskud
- Handling
- Proaktivitet
Rådgivning og praksis
Career Coach tilbyder ledelsen, HR-afdelingen og medarbejderne i din virksomhed rådgivning i forhold til, hvor vi bedst sætter ind og forebygger. Gennem åben dialog skræddersyr vi forløb med klare målsætninger. KPI'er for virksomheden kan være at undgå, at sygemeldte medarbejdere bliver syge igen, eller at medvirke til at sygemeldte medarbejdere hurtigere vender tilbage på fuld tid. En tredje målstreg kan være øget effektivitet hos latent stressede medarbejdere. I praksis gennemfører vi forløbene via en-til-en coaching i kombination med workshop, seminarer og gå-hjem-møder.
Ansvar og handling
De daglige ledere i din virksomhed bærer et stort ansvar for at spotte alarmsignaler hos dine medarbejdere - og det samme gælder topledelsen i forhold til de daglige ledere. Alarmsignaler på stress er mange, bl.a. nervøsitet, irritation eller stigende tendens til gråd eller manglende overblik. Konkrete symptomer er fysisk eller psykisk kollaps, angstanfald eller depression. Mange vil gå langt, før de erkender, at de har et problem. Men jo før der sættes ind, jo mindre alvorlig bliver situationen for den enkelte medarbejder - og for din virksomhed.